Hvorfor er det vigtigt at måle på kulturen og trivslen?
En trivselsmåling er en struktureret metode til at evaluere jeres medarbejders trivsel og arbejdsmiljø. Målingen giver jer indsigt i medarbejdernes oplevelser, så de kan træffe informerede beslutninger, der styrker engagement, produktivitet og fastholdelse af talent. Hvis I regelmæssigt foretager trivselsmålinger, kan de identificere potentielle udfordringer, forbedre virksomhedskulturen og skabe en mere inkluderende arbejdsplads.
Når I som virksomhed arbejder aktivt med kulturen og trivslen, er det muligt at opnå samtlige værdiskabende resultater heriblandt;
- Højere medarbejderengagement
- Generel forbedret arbejdsmiljø og trivsel
- Lavere sygefravær og medarbejderomsætning
- Stærkere employer branding og fastholdelse af talenter
- Bedre samarbejde og teamdynamik
- Øget produktivitet og innovation
Der er forskel på målinger
Mange virksomheder gennemfører udelukkende arbejdspladsvurderinger (APV), og enkelte har sideløbende trivselsmålinger, men de tjener forskellige formål:
- APV (Arbejdspladsvurdering): Er en lovpligtig vurdering af arbejdspladsens fysiske, psykiske og organisatoriske arbejdsmiljø. Den skal ifølge Arbejdsmiljøloven gennemføres mindst hvert tredje år og dækker emner som ergonomi, sikkerhed, stressniveau og det psykiske arbejdsmiljø. APV’en er en større evaluering, som ofte gennemføres i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen for at sikre, at virksomheden overholder gældende arbejdsmiljøregler.
- Trivselsmåling: Er ikke et lovkrav, men et værdifuldt værktøj for virksomheder, der ønsker løbende indsigt i medarbejdernes trivsel. I modsætning til en APV, der typisk gennemføres sjældent, kan målingerne foretages flere gange om året for at identificere potentielle udfordringer i opløbet og handle proaktivt. Det giver virksomheder mulighed for at justere strategier, optimere arbejdsforhold og forbedre medarbejdertilfredsheden løbende.
Hvorfor er det vigtigt at supplere en APV med trivselsmålinger?
Mens APV’en giver et overblik over de generelle arbejdsmiljøforhold, sikrer trivselsmålinger en dybere forståelse af medarbejdernes daglige oplevelser og engagement. En APV fokuserer typisk på fysiske og psykiske arbejdsmiljøfaktorer og gennemføres som minimum hvert tredje år som led i den lovpligtige arbejdsmiljøindsats. Den fungerer som et vigtigt grundlag for at sikre, at virksomheden overholder gældende regler og standarder.
Trivselsmålinger, derimod, har til formål at tage temperaturen på organisationens kultur og medarbejdernes mentale trivsel med hyppigere intervaller – månedligt, kvartalsvist eller halvårligt. Hvor APV’en er et bredt og strukturelt redskab, er trivselsmålingen et mere fleksibelt og handlingsorienteret værktøj, som kan justeres over tid og tilpasses aktuelle udfordringer i virksomheden.
Ved at kombinere begge metoder får virksomheder en helhedsorienteret tilgang til medarbejdertrivsel, hvor strukturelle udfordringer identificeres via APV, og løbende forbedringer kan iværksættes gennem trivselsmålinger. Ifølge en rapport fra Arbejdsmiljøforskningsfonden (2022) skaber systematisk ledelse og opfølgning på det psykiske arbejdsmiljø langt bedre forudsætninger for at skabe varig trivsel i organisationer.
Et konkret eksempel på dette er en mellemstor dansk kommune, der efter en APV identificerede udfordringer med højt arbejdspres i enkelte afdelinger. Ved hjælp af løbende trivselsmålinger over de næste seks måneder kunne HR-afdelingen målrette deres indsats mod netop de afdelinger, hvor belastningen var størst, og følge udviklingen i realtid. Det førte til justering af opgavefordelingen, opkvalificering af ledelsen og en markant reduktion i sygefraværet i netop de afdelinger.
Løbende målinger gør det muligt at reagere hurtigt – ikke kun én gang hvert tredje år, men kontinuerligt. Det sender samtidig et stærkt signal til medarbejderne om, at deres trivsel er noget, der følges op på, og som prioriteres. Med andre ord: APV’en viser, hvor der er problemer – trivselsmålingen viser hvordan de opleves og udvikler sig over tid.
Sådan gennemføres en effektiv trivselsmåling
For at opnå den bedste effekt, er det vigtigt at følge en struktureret proces:
1. Definér formålet med målingen
Før I udarbejder spørgsmålene, skal I afgøre, hvad I ønsker at måle. Er det medarbejdernes generelle trivsel, psykologisk tryghed, arbejdsmiljøet eller ledelsens kommunikation? Det kan også være specifikke temaer såsom stresshåndtering, work-life balance eller oplevelsen af virksomhedens værdier. Ved at have et klart defineret mål sikrer du, at målingen giver brugbare data, der kan omsættes til konkrete forbedringer. Ligeledes bør I gøre jer nogle overvejelser omkring hvad I ønsker at få ud af målingen, samt hvordan i aktivt vil arbejde med resultaterne – en måling kan ikke stå alene, det kræver handling.
2. Stil de rigtige spørgsmål
En god trivselsmåling består af en kombination af kvantitative spørgsmål (skala 1-5) og kvalitative spørgsmål (åbne svar). Det giver både målbare data og nuancerede indsigter fra medarbejderne. Eksempler på spørgsmål kan være:
- “Hvor ofte føler du dig motiveret i dit arbejde?”
- “Hvor ofte føler du dig presset til at arbejde ud over dine officielle arbejdstider?”
- “Hvor tilfreds er du generelt med dit arbejdsliv lige nu?”
- “I hvor høj grad føler du, at din leder er imødekommende og åben for feedback?”
- “Hvor tilfreds er du med niveauet af samarbejde og sammenhold i dit team?”
Ved at vælge præcise og relevante spørgsmål kan du få et mere retvisende billede af medarbejdernes trivsel og identificere de områder, hvor der er størst behov for forbedringer.
3. Anonymitet og ærlighed
For at muliggøre de mest præcise svar bør målingen være anonym. Det sikrer, at medarbejderne føler sig trygge ved at give ærlige svar uden frygt for negative konsekvenser. Hvis medarbejdere frygter, at deres svar kan spores tilbage til dem, vil de være mindre tilbøjelige til at dele deres reelle oplevelser. Anonymitet kan også give ledelsen et mere realistisk billede af arbejdspladsens udfordringer, da svarene ikke bliver påvirket af sociale eller hierarkiske dynamikker.
4. Analysér resultaterne og tag handling
Målingen er kun værdifuld, hvis resultaterne bliver anvendt til at skabe reelle forbedringer. Når målingen er gennemført, bør data analyseres grundigt for at identificere mønstre og tendenser. Særligt bør ledelsen kommunikere de overordnede resultater åbent og præsentere en handlingsplan for de mest relevante forbedringsområder. Hvis medarbejderne oplever, at deres feedback bliver ignoreret, kan det føre til frustration og lavere engagement i fremtidige målinger. Regelmæssige opfølgninger kan også hjælpe med at sikre, at medarbejderne ser konkrete forandringer og føler sig involveret i udviklingen af et bedre arbejdsmiljø.
Antallet af spørgsmål har betydning for svarraten
Antallet af spørgsmål i en måling afhænger af formålet med målingen, dens hyppighed og virksomhedens ønsker og behov. En afvejning mellem detaljerede indsigter og medarbejdernes villighed til at deltage er nødvendig for at sikre en høj svarprocent, såvel som de initiativer der bliver indført efter en måling.
Faktorer, der påvirker antallet af spørgsmål:
- Formålet med målingen – Hvis målingen har til hensigt at give en dybdegående analyse af trivsel, kan en længere spørgeramme være nødvendig. En årlig omfattende måling kan indeholde op til 50 spørgsmål, hvis ikke flere, mens en løbende månedlig temperaturmåling bør begrænses til 5-10 spørgsmål for at undgå en lav svarrate.
- Hyppigheden af målingen – Jo oftere man måler, desto kortere bør spørgeskemaet være. Hvis en virksomhed gennemfører målinger kvartalsvis eller månedligt, kan 10-15 spørgsmål være passende. Hvis målingen kun udføres én gang om året, kan en mere omfattende måling være hensigtsmæssig for at dække flere aspekter af trivsel og arbejdsmiljø.
- Balance mellem detaljer og medarbejderengagement – Hvis medarbejdere oplever, at spørgeskemaerne er for lange eller gentager sig, kan de miste motivationen til at svare. For at opretholde en høj svarprocent er det vigtigt at sikre, at spørgsmålene er relevante og varierende over tid. En måde at opretholde engagementet på er at vise medarbejderne, at deres svar bliver taget seriøst og fører til konkrete ændringer i virksomheden.
- Opretholdelse af validitet – For at sikre pålidelige resultater skal en trivselsmåling inkludere et tilstrækkeligt antal spørgsmål til at dække alle nødvendige aspekter af trivsel og arbejdsmiljø. For få spørgsmål kan give et forenklet eller skævt billede af medarbejdernes oplevelser, mens for mange kan føre til træthed og upræcise svar. En velafbalanceret måling indeholder typisk mellem 20-40 spørgsmål afhængigt af virksomhedens behov.
Trivselsmålinger varierer efter branche og virksomhedstype
Indholdet og antallet af spørgsmål bør også tage højde for virksomhedens branche og arbejdsforhold:
- Produktionsvirksomheder – Her er det fysiske arbejdsmiljø ofte vigtigere. Spørgsmål om sikkerhed, ergonomi, støjniveau og arbejdsbelastning er relevante. En typisk måling kunne inkludere 30-40 spørgsmål fordelt på sikkerhed, trivsel og samarbejde.
- Kontorbaserede virksomheder – Her vil spørgsmål om psykologisk tryghed, work-life balance og ledelseskultur ofte være vigtigere. Målinger kan inkludere 20-30 spørgsmål, med fokus på stress, fleksibilitet og jobtilfredshed.
- Detail og servicebranchen – Her er medarbejderinteraktion med kunder og kollegaer afgørende for trivsel. Spørgsmål om arbejdspres, kundehåndtering og teamdynamik bør prioriteres.
Ved at tilpasse målingen til virksomhedens behov sikrer man, at dataene bliver mere relevante og anvendelige. Det vigtigste er at finde den rette balance mellem detaljer og praktisk anvendelighed, så medarbejderne engageres og oplever en reel forbedring af deres arbejdsmiljø. Ligeledes er kommunikative spørgsmål væsentlige for alle virksomheder, da det ofte er her der opleves faldgrupper.
Trivselsmålinger kræver opfølgning og handling
En enkelt måling er ikke nok til at skabe et nuanceret billede af kulturen og trivslen, såvel som en større positiv forandring i en virksomhed. For at få reel effekt af målingen kræver det opfølgning, handling og flere målinger over tid for at vurdere, om de iværksatte initiativer faktisk har forbedret medarbejdertrivslen.
Hvorfor er opfølgning vigtig?
- Medarbejdernes tillid – Hvis medarbejdere bruger tid på at svare på en trivselsmåling, men ikke ser nogen ændringer efterfølgende, kan det skabe frustration og mindske deres motivation til at deltage i fremtidige målinger.
- Mulighed for justeringer – Når virksomheder følger op på en trivselsmåling, kan de løbende justere deres tiltag baseret på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det sikrer, at ressourcerne bruges effektivt.
- Langsigtet effekt – Trivsel er ikke noget, der forbedres fra den ene dag til den anden. Gennem gentagne målinger kan virksomheder se trends og forstå, hvilke faktorer der påvirker trivslen over tid, og dermed inkludere dette i strategiarbejdet
Sådan sikrer du en effektiv opfølgning:
- Kommunikér resultaterne – Del de vigtigste indsigter med medarbejderne, så de ved, hvad undersøgelsen har vist, og hvilke initiativer der sættes i værk.
- Tag konkrete skridt – Implementér forbedringer baseret på målingens resultater, og involver medarbejderne i at finde løsninger.
- Gennemfør løbende målinger – En enkelt måling giver kun et øjebliksbillede. Ved at gentage målingen med passende intervaller kan virksomheden vurdere effekten af de iværksatte ændringer.
- Skab dialog – Kombinér kvantitative målinger med kvalitative opfølgningsmøder, hvor medarbejderne kan uddybe deres oplevelser og komme med forslag.
Når trivselsmålinger bliver en del af en kontinuerlig proces, hvor resultaterne bruges aktivt, kan virksomheder opnå en vedvarende forbedring af arbejdsmiljøet og medarbejdertrivslen.
Hør mere om hvordan Culturequest kan hjælpe jeres virksomhed med trivselsmålinger og APV. Udfyld formularen, så kontakter vi dig inden for 24 timer.
